Heat It Up® Cardio

Heat It Up Cardio

Hvad er Heat It Up®?

Heat It Up® er Energiis eget holdtræningskoncept, hvor træningen foregår i en 37 grader opvarmet holdsal for at øge din smidighed, styrke og fleksibilitet.

Holdsalen bliver opvarmet med infravarme, som er med til at varme dine muskler og led op indefra, hvilket vil gøre dig mere smidig og fleksibel under træningen. Udover det hjælper varmen også med udskillelsen af affaldsstoffer. Du vil også opleve, at du bliver mere udholdende af at træne i varmen og, at din restitution bliver forbedret.

Hvad er Heat It Up® Cardio?

På Heat It Up® Cardio er tempoet højt og vi arbejder med både din puls og styrke. Det er en intensiv time i varmen, hvor du vil få styrket og trænet hele din krop, samtidig med at pulsøvelserne vil forbedre din kondition.

På timerne kan der benyttes håndvægte, ringe, bolde og måtter og vi laver funktionel styrketræning, så din styrke, udholdenhed, balance og koordination bliver udfordret.

Hvem kan deltage på Heat It Up® Cardio?

Heat It Up® Cardio er til dig, som gerne vil på en time med høj intensitet og masser af energi. Vi anbefaler, at du har deltaget på nogle af de andre Heat It Up®-hold før, så du har prøvet at træne i varmen før.

Vi fraråder gravide at træne på Heat It Up®-hold.

Hvad skal jeg huske?

Inden du møder op til træning skal du huske at have drukket rigeligt med vand. Du skal også huske at have vand med, så du kan drikke under og efter timen.

Træningen skal foregå iført træningstøj og Toe Sox. Du kan også træne i dine almindelige sokker, men vi anbefaler Toe Sox, da de har skridsikre dutter under foden og hver enkelt tå, der hjælper dig med at stå bedre fast.

Udover det skal du have et ekstra håndklæde med ind på holdet, da du kommer til at svede ekstra i varmen.

Du kan købe både Toe Sox og håndklæder i vores centre.

Fordele ved Heat It Up® Cardio:

  • Træner hele kroppen

  • Opstrammer og toner din krop

  • Forbedrer din kondition

  • Øget styrke

  • Fedtforbrænding

  • Øget udholdenhed

  • Forbedrer din kropsholdning

  • Vægttab

  • Giver overskud

  • Fysisk og psykisk velvære

  • Udskillelse af affaldsstoffer