ENERGII – THE ULTIMATE WORKOUT

I december 2011 åbnede Gitte Salling det første energii center på Ny Kongensgade i København K. Siden da er der kommet ni centre mere til, otte i Danmark og et enkelt på Ibiza i Spanien. energii er Danmarks første og største Reformer-kæde.

Heat It Up® er energii's eget koncept. Træningen foregår i en 37 grader infrarød varm sal, som øger din smidighed, styrke og fleksibilitet. Infravarmen sørger for, at dine muskler og led bliver varmet op indefra, hvilket også vil gøre dig mere smidig og fleksibel under træningen. Infravarmen hjælper også med udskillelsen af affaldsstoffer, og du bliver hurtigt mere udholdende, og din restitution bliver markant forbedret.

Hver måned underviser flere end 100 instruktører i energii’s to koncepter

Reformer

Til Reformertimerne har Gitte taget elementer og øvelser fra pilates, og kombineret disse med styrketræning og god musik . 

Heat It Up®

Heat It Up®-timerne foregår i en 30 grader infrarød varm sal, som øger din smidighed, fleksibilitet og styrke. I Heat It Up® salen kan du vælge mellem syv forskellige træningskoncepter.

Gitte Mia Salling

Gitte er indbegrebet af fitness og har mere end 35 års erfaring i fitness- og træningsbranchen. Hun startede med at undervise i dans og aerobic som 15-årig og allerede som 20 årig åbnede Gitte sit eget fitnesscenter.

I 2006 begyndte Gitte i en af Danmarks største fitnesskæder, hvor hun i fem år arbejdede som holdchef. Hun har blandt andet været med til at uddanne over 2000 instruktører i Danmark. Efter fem fantastiske år som holdchef, fik Gitte igen blod på tanden og søgte nye eventyr. Efter et ophold i USA i sommeren 2011 var der ikke længere nogen tvivl om, hvilken vej det nye eventyr skule gå – idéen om energii begyndte at tage form.


Efter turen til USA udviklede Gitte “The Ultimate Workout”, som er energiis egen niché inden for reformerverdenen. Gitte besluttede sig for, at energiis brand skulle dække over hård og effektiv styrketræning med musik, energi, glæde og effektivitet på hold af 50 minutters varighed.


Gitte uddanner selv egne instruktører til energiis koncepter og sørger løbende for, at alle medarbejdere holdes motiverede via workshops, der er med til at sikre energiis kvalitet på holdtimerne.



Share by: