MEDLEMSBETINGELSER
Opdateret 05.12.2025
1 ANVENDELSE
1.1 Nærværende medlemsbetingelser (”Betingelserne”) er gældende for alle medlemskaber samt andre aftaler om træning indgået mellem en privat person (”Medlem”) og Energii Group Administration ApS, CVR-nr. 25593332 (”Energii”).
2 OPRETTELSE
2.1 Medlemskab kan oprettes via Energiis hjemmeside eller ved fysisk henvendelse i et af Energiis træningscentre.
2.2 Aftalen er først bindende ved Medlemmets modtagelse af skriftlig ordrebekræftelse.
2.3 Der gælder et alderskrav på minimum 15 år for oprettelse af medlemskab.
2.4 Medmindre andet er aftalt, tilbydes nye Medlemmer 1 gratis prøvetime pr. Medlem. Tilbud-det gælder kun Medlemmer, som ikke tidligere har været Medlem. Tilbuddet kan ikke an-vendes på Bungee fly-hold.
2.5 Ved oprettelse af studiemedlemskab, opkræves et oprettelsesgebyr på 49,00 kr. Dette er et engangsbeløb ved oprettelse af medlemskab.
2.6 Et medlemskab er personligt og må ikke benyttes af andre.
2.7 Medlemmet er ansvarlig for, at dennes kontaktoplysninger og bankoplysninger er oplyst korrekt og løbende opdateres under Medlemmets profil på Energiis hjemmeside.
3 LØBENDE MEDLEMSKABER
3.1 Energii tilbyder medlemskaber, der giver mulighed for træning til en fast pris pr. måned (”Løbende Medlemskaber”).
3.2 De af Energii tilbudte typer af Løbende Medlemskaber samt priser og særlige vilkår herfor fremgår af Energiis hjemmeside.
3.3 Som det fremgår af Energiis hjemmeside, afhænger prisen af, om Medlemmet er over eller under 30 år. Hvis Medlemmet har oprettet et Løbende Medlemskab inden Medlemmet er fyldt 30 år, vil Medlemmet automatisk overgå til en højere pris den måned, hvor Medlemmet fylder 30 år. De konkrete priser er som til enhver tid anført på Energiis hjemmeside.
3.4 Løbende Medlemskaber fornyes automatisk den 1. i hver måned indtil opsigelse eller ophæ-velse.
3.5 Den månedlige betaling for Løbende Medlemskaber forfalder til betaling den 1. i hver må-ned. Den månedlige betaling skal ske via en af Energii anvist betalingstjeneste til automatisk betaling. Medlemmet er ansvarlig for korrekt opsætning af automatisk betaling.
3.6 Ændring af Løbende Medlemskaber
3.6.1 Ændring af Løbende Medlemskaber fra én type Løbende Medlemskab til en anden type Løbende Medlemskab kan ske ved henvendelse til Energii på info@energii.dk.
3.6.2 Ændring af Løbende Medlemskaber til en dyrere type Løbende Medlemskab kan ske med virkning fra den 1. i indeværende eller næstkommende måned.
3.6.3 Ændring af Løbende Medlemskaber til en billigere type Løbende Medlemskab kan ske med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
3.6.4 Ved ændring af Løbende Medlemskaber slettes alle fremtidige holdtilmeldinger fra tidspunk-tet hvor ændringen gennemføres.
3.7 Bero
3.7.1 Medmindre andet fremgår af de særlige vilkår for de enkelte medlemskabstyper på Energiis hjemmeside, kan Løbende Medlemskaber sættes i bero mod betaling af et gebyr på 149,00 kr.
3.7.2 Berosættelse kan ske i minimum 7 dage og maksimum 6 måneder ad gangen.
3.7.3 Ungdoms- og studiemedlemsskaber sættes i bero ved henvendelse til info@energii.dk med oplysning om fornavn, efternavn, medlemsnummer samt start- og slutdato for berosættel-sen. Øvrige Løbende Medlemskaber sættes i bero via Energiis hjemmeside eller app.
3.8 Opsigelse af Løbende Medlemskaber
3.8.1 Medlemmet kan til enhver tid skriftligt opsige Løbende Medlemskaber med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ungdoms- og studiemedlemsskaber opsiges ved henvendelse til info@energii.dk med oplysning om fornavn, efternavn og medlemsnummer. Øvrige Løben-de Medlemskaber kan opsiges via Energiis hjemmeside eller app.
3.8.2 Energii kan til enhver tid og uden begrundelse opsige Medlemmets Løbende Medlemskab med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
4 ÅRSKORT
4.1 Energii tilbyder medlemskaber, der giver mulighed for træning i et bestemt antal måneder mod betaling at et engangsbeløb (”Årskort”).
4.2 De af Energii tilbudte typer af Årskort samt priser og særlige vilkår herfor fremgår af Energiis hjemmeside.
4.3 Engangsbeløbet for Årskortet forfalder til betaling ved oprettelse og betales dermed forud.
4.4 Årskort kan ikke opsiges eller sættes i bero.
5 KLIPPEKORT
5.1 Energii tilbyder medlemskaber baseret på klippekort, som giver adgang til et bestemt antal træningsgange mod betaling af et engangsbeløb (”Klippekort”).
5.2 De af Energii tilbudte typer af Klippekort samt priser og særlige vilkår herfor fremgår af Energiis hjemmeside.
5.3 Engangsbeløbet for Klippekortet forfalder til betaling ved oprettelse og betales dermed for-ud.
5.4 Klippekort skal anvendes inden for den tidsperiode, der fremgår af de særlige vilkår for den konkrete type Klippekort. Hvis Medlemmet ikke når at anvende alle træningsgange inden for perioden, kan perioden forlænges med én eller flere måneder mod betaling af et gebyr på 149,00 kr. pr. måned.
5.5 Forlængelse kan ske ved betaling af et beløb svarende til antal ønskede måneder via Mobile-pay til 48847 og efterfølgende mail til info@energii.dk med kvittering for betaling samt op-lysning om fornavn, efternavn, medlemsnummer og forlængelsens varighed.
5.6 Klippekort kan ikke opsiges eller sættes i bero.
6 TIL– OG AFMELDING AF HOLDTIMER
6.1 Til- og afmelding af holdtimer kan ske via Energiis hjemmeside eller app.
6.2 Fremmøde til holdtimer skal ske senest 3 minutter før holdtimens start. Herefter vil Medlem-met blive betragtet som udeblevet og pladsen vil blive tildelt en på ventelisten.
6.3 Fremmøde sker ved indtjekning via instruktøren eller app. Det er Medlemmets ansvar, at sørge for korrekt og rettidig indtjekning.
6.4 Afmelding af holdtimer skal ske senest kl. 22.00 dagen før. For holdtimer med start kl. 12.00 eller senere, kan afmelding dog ske indtil 6 timer før holdtimens begyndelse.
6.5 Ved manglende fremmøde eller for sen afmelding, opkræves et gebyr på 75,00 kr. pr. hold-time. Var Medlemmet tilmeldt med Klippekort fratrækkes derudover en træningsgang/et klip på Klippekortet.
7 KØB AF PRODUKTER VIA MEDLEMSKONTO
7.1 Har Medlemmet et Løbende Medlemskab, kan Medlemmet købe drikkevarer, træningsudstyr eller andre produkter i Energiis centre via Medlemmets medlemskonto.
7.2 Køb via medlemskontoen forudsætter, at Medlemmets kortoplysninger er tilknyttet Med-lemmets profil. Kortoplysninger kan tilføjes og opdateres på Energiis hjemmeside eller app.
7.3 Betaling for køb foretaget på medlemskontoen opkræves sammen med betaling for med-lemskabet ved næste månedlige betalingsopkrævning. Energii kan uden varsel fastsætte en generel beløbsgrænse for køb via medlemskonto.
8 ADFÆRD OG UDSTYR
8.1 Medmindre andet fremgår af beskrivelsen af den enkelte holdtime på Energiis hjemmeside, skal al træning foregå i skridsikre tåsokker og med handsker på.
8.2 På visse holdtimer kan det være påkrævet, at der medbringes et håndklæde til underlaget.
8.3 Energiis centre er børnefri. Energii stiler efter et frirum og et afslappende miljø i en travl hverdag, og der må derfor ikke medbringes børn til træning, ej heller i venteområderne.
8.4 Det er ikke tilladt at benytte Energiis lokaler til optagelse af film og/eller fotos med henblik på kommercielt brug uden en forudgående skriftlig aftale med Energii.
8.5 Voldelig eller truende adfærd samt adfærd, der kan opfattes som krænkende eller respektløst er ikke tilladt.
9 OPTAGELSER TIL PROMOVERING
9.1 Der kan forekomme optagelser til brug for promovering på Energii’s sociale medier under en træningstime. I så fald vil Medlemmet blive anmodet om samtykke forud for optagelsen.
10 OPHÆVELSE
10.1 Energii har ret til straks og uden varsel at ophæve et medlemskab, hvis Medlemmet væsent-ligt misligholder sine forpligtelser over for Energii.
10.2 For sen eller manglende betaling af ethvert skyldigt beløb udgør altid væsentlig misligholdel-se.
11 FORTRYDELSESRET
11.1 Hvis Medlemmet har oprettet sit medlemskab på Energii’s hjemmeside, har Medlemmet ret til at træde tilbage fra aftalen uden begrundelse inden for 14 dage fra den dag, medlemskabet blev oprettet. Ved brug af fortrydelsesretten vil Energii refundere relaterede betalinger mod-taget fra Medlemmet.
11.2 For at udøve fortrydelsesretten skal Medlemmet give skriftlig meddelelse til Energii. Med-lemmet kan benytte Energiis fortrydelsesformular, som findes her. [link]
11.3 Når Energii har modtaget meddelelse om, at Medlemmet ønsker at benytte sin fortrydelses-ret, vil Energii sende en bekræftelse på, at medlemskabet er ophørt, og at eventuelle beløb er tilbagebetalt.
11.4 Medlemmet accepterer ved oprettelse af medlemskabet, at hvis Medlemmet er begyndt at benytte medlemskabet inden for de første 14 dage, gælder fortrydelsesretten ikke.
12 ANSVAR
12.1 Al træning sker på eget ansvar. Medlemmet er ansvarligt for at være i en helbredstilstand, der tillader træning hos Energii, samt for at have modtaget nødvendig instruktion for kor-rekt udførelse af træningsøvelser og betjening af maskiner.
12.2 Energii er ikke ansvarlig for tab på grund af bortkomst, tyveri eller tingsskade, der indtræffer i Energiis centre.
12.3 Energii er ikke ansvarlig for fejl eller tekniske problemer med Energiis hjemmeside eller app. Der tages endvidere forbehold for pris- og korrekturfejl.
12.4 Energii kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for Medlemmets indirekte tab eller tab som følge af simpel uagtsomhed.
12.5 Energii kan ikke holdes ansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser over for Med-lemmet som følge af omstændigheder, der ligger uden for Energiis kontrol. Sådanne om-stændigheder inkluderer, men er ikke begrænset til arbejdskonflikter, driftsafbrydelser, ek-splosion, brand, naturkatastrofer, offentlige restriktioner, terror, miljøforanstaltninger, epide-mier, pandemier og krig.
13 ÆNDRINGER
13.1 Energii kan løbende foretage ændringer i udbudte medlemskabstyper, tjenester og produk-ter, når disse er begrundet i (i) ændret efterspørgsel, (ii) økonomiske hensyn, (iii) praktiske forhold, eller (iv) ) ændret lovgivning eller offentlig regulering.
13.2 Energii kan løbende foretage prisændringer samt ændre eller indføre nye gebyrer, når disse ændringer er begrundet i (i) ændret lovgivning eller offentlig regulering, (ii) ændringer i Energiis omkostninger forbundet med levering af ydelser til Medlemmet, (iii) imødekommel-se af inflation, eller (iv) ændringer i Energiis udbud af medlemskabstyper, tjenester eller pro-dukter.
13.3 Energii kan løbende foretage ændringer af Betingelserne, når disse ændringer er begrundet i (i) ændret lovgivning eller offentlig regulering, (ii) ændringer i Energiis omkostninger for-bundet med levering af ydelser til Medlemmet, (iii) sikkerhedsmæssige, tekniske eller organi-satoriske forhold, eller (iv) ændringer i Energiis udbud af medlemskabstyper, tjenester eller produkter.
13.4 Medlemmet vil blive underrettet om ændringer med minimum 2 måneders varsel forud for ændringens ikrafttræden via e-mail og/eller med besked i Energiis app.
13.5 Energii kan ikke foretage ændringer i priser, gebyrer eller vilkår for allerede solgte Årskort og Klippekort. Ændringer foretaget for disse typer medlemskaber vil alene have virkning for fremtidige aftaler om Årskort og Klippekort.
14 LOVVALG OG VÆRNETING
14.1 Alle forhold omfattet af Betingelserne er underlagt dansk ret. Eventuelle uenigheder, som ikke kan afgøres i mindelighed, afgøres af de danske domstole med retten på Frederiksberg som førsteinstans.
14.2 I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske og den danske version af Betingelser-ne, har sidstnævnte forrang.

