Essence Pilates


Styrke, ro og flow


Forestil dig en træning, hvor kroppen arbejder dybt, stærkt og sindet samtidig finder ro - i 30 graders infravarme.


Det er Essence Pilates; en træningsform i vores Heat It Upsal med fokus på kontrol, kropsforståelse og naturligt flow, som får dig til at gå ud af døren stærkere og mere balanceret end da du kom.

Hvad er Essence Pilates?

Essence Pilates er Energiis eget koncept.


Her samler vi alt det bedste fra pilates verdenen:


  • Styrke og stabilitet fra klassisk pilates
  • Ro og bevægelsesflow inspireret af Hatha yoga
  • Graciøs og målrettet muskelaktivering inspireret af barre træning

Alt bindes sammen i et roligt, kontrolleret og sammenhængende flow, hvor hver bevægelse har ét formål.


Sådan føles en Essence Pilates time

I Essence Pilates starter du på gulvet med et roligt og kontrolleret flow. Du mærker kroppen aktivere sig indefra – først gennemarbejdes core-muskulatur, ryg og bækken. Derefter arbejder vi med balance, kontrol og smidighed. 


Træningen består af:


  • Core fokuseret pilates, der styrker dybe muskler
  • Rolige yoga elementer, der skaber mobilitet, åndedræt og nærvær
  • Barre inspirerede sekvenser, der intensiverer muskelaktiveringen uden hård belastning
  • Et naturligt flow, hvor hver bevægelse glider over i den næste
  • Afsluttende afspænding, så kroppen lander og du mærker ro og overskud igen.

Hvad får du ud af Essence Pilates?

Essence Pilates er ikke bare endnu en træning – det er et rum til at mærke kroppen mere bevidst og træne med kvalitet:


✨ Stærkere og mere smidig krop

✨ Forbedret kropsholdning & balance

✨ Dybere kropsfornemmelse og kontrol

✨ Mere ro i både krop og sind

✨ Masser af fornyet og positiv energi

Hvem er Essence Pilates for?

Essence Pilates er for alle – uanset om du er ny til pilates eller træner regelmæssigt. Instruktørerne tilpasser øvelserne, så du arbejder i dit tempo og føler udvikling uden præstationspres. 


Det her er træning, der arbejder med kroppen – ikke imod den.