Energii i Fitliving med vores Hot Barre

 

Vi har mange interesserede i vores nyeste koncept Heat It Up® – Hot Barre. Senest har Fitliving været ude og teste en time med vores instruktør Cammilla. Vi var glade for at kunne byde dem indenfor og høre bl.a. disse fine ord:

Trine L. :
Det er hårdt arbejde at blive en ballerina, men også sjovt. Jeg blev virkelig udfordret på balancen, og både ben, ryg og arme blev arbejdet igennem. Det fik mig til at tænke over min holdning i hverdagen.”

Mette K. :
Jeg blev overrasket over, hvor hårdt det var for kroppen, og min smidighed blev virkelig sat på prøve. Selv om øvelserne var ret simple, gjorde de mange gentagelser, at jeg sagtens kunne mærke det i balderne dagen efter. På trods af et meget varmt ansigt, havde jeg det skønt i kroppen, da vi var færdige og jeg var fuld af energi resten af dagen.”

FIT’s vurdering:
“Kombinationen af styrke- og balanceøvelser samt udstrækning har fået trænet hele min krop fra tåspids til hoved – og det er sjældent, at jeg oplever det. Jeg kan i løbet af timen mærke, hvordan min smidighed og udholdenhed forbedrer sig. Timen går forrygende hurtigt, og jeg glemte både tid og sted og var dybt fokuseret på at lave øvelserne ud fra Camillas gode Guidelines.”

Du kan læse om hele oplevelsen i Fitlivings decemberudgivelse.
www.fitliving.dk