Johanne brænder for at hjælpe mennesker til at udvikle sundere og mere hensigtsmæssige bevægelsesmønstre, uanset alder og fysisk form. Hun er kendt for at sprede positiv energi omkring sig og være empatisk og fintfølende i forhold til sine omgivelser.

For 6 år siden forelskede hun sig stormfuldt i yoga, hvilket førte til daglig praksis, et væld af yoga-kurser og workshops. I dag er Johanne uddannet certificeret Hatha-yogalærer fra Yogaliving, med særligt fokus på de anatomiske alignment-principper, der skal sikre hensigtsmæssig og sikker bevægelse gennem yoga-stillingerne. For hende er HOT YOGA træningen i Heat It Up lokalet for legende og udforskende bevægelse af kroppen, der fremmer en følelse af indre flow og balance, fysisk såvel som mentalt.

Johannes HOT YOGA undervisning i 37 graders infra-varme byder på et flow af klassiske yoga-stillinger, solhilsner og mere kreative, cirkulære bevægelser der styrker og smidiggør alle led og muskler i kroppen. Johanne ligger særlig vægt på at guide sine elever til at udvide deres kropsbevidsthed, og herfra arbejde sig sikkert til mere styrke og smidighed i kroppen.

Mit håb er at få lov til at give mine elever lidt af alt det vidunderlige videre, som jeg selv har oplevet gennem min yogatræning. Jeg ønsker at hjælpe mine elever til at få en sund, stærk og fleksibel krop og få indsigt og inspiration gennem træningen på yogamåtten, som kan benyttes i deres øvrige hverdag.” siger Johanne og fortsætter;

Jeg oplever HOT YOGA-træningen som en flow-tilstand, der også kan beskrives som aktiv meditation, hvor tankerne bare får ro. Jeg kobler fra, når jeg laver yoga, jeg kommer tilbage til mig selv og genopretter kontakten til kroppen. Og så er varmen et kæmpe plus at træne i :-)

Book din HOT YOGA time hos Energii Østerbro allerede nu.

Johanne - Energii Hot Yoga