En ommøblering af KroppenEnergii Aarhus har snart 1 Års Fødselsdag og som alle andre etårige er vi ivrige efter at lære så meget som muligt, om alt – vigtigst er dog vores kunder.

Derfor har vi spurgt en række kunder, hvad de syntes om Energii’s indtog i Smilets By, træningsformen, timerne, instruktørerne, stemningen, musikken, kort sagt alt om Energii, set fra en frisk Århusiansk vinkel.

Her er det Camilla på 39 år som svarer på 11 hurtige spørgsmål om Energii Aarhus.

 

Hvor længe har du trænet hos Energii Århus og hvor ofte træner du?
“Jeg har trænet hos Energii siden starten af februar og træner cirka 2 gange om ugen.”

Hvordan hørte du om Energii Århus første gang?
“En af mine rigtig gode veninder, som kender mig godt, fortalte mig om Energii. Hun ved at jeg aldrig har brudt mig om de traditionelle træningscentre med masser af maskiner og en tung luft. Hun sagde at det her sted skulle jeg altså prøve, for hun vidste at det lige var mig og som den gode veninde hun er, havde hun ret.”

Hvilken træningsform foretrækker du og hvorfor?
“Jeg foretrækker helt klart Reformeren og ERX timerne, da det er dér hvor jeg føler der er mest gang i musikken og mest fart over feltet. Jeg vil også gerne prøve Pilates og Yoga timerne, men tiderne har desværre ikke passet ind i mit fritidsskema.”

Hvad er den bedste øvelse efter din mening?
“Hvis jeg skal vælge én øvelse, så vil jeg sige at øvelsen hvor man står på Reformeren i et omvendt V er god, fordi jeg føler at jeg skal bruge alle muskler i min krop. Her får jeg både stabiliserede min krop, brugt alle mine muskler samtidig med at jeg får strakt hele ryggen og lænden ud. Men jeg har faktisk ikke rigtigt én favorit- jeg er bare generelt meget begejstret for Reformertræning.”

Hvad er det bedste ved Energii?
“Det bedste er helt klart Instruktørerne!
Selve træningen er selvfølgelig det fedeste, men instruktørerne er super seje, dygtige og ikke mindst meget søde. Jeg føler mig faktisk helt speciel når jeg kommer til træning fordi jeg altid bliver taget godt imod med navn og smilende, glade instruktører. Musikken er også vigtig, men det er ikke en prioritet for mig. Jeg syntes også det er helt fantastisk at det ikke er 20 årige nips piger, med det perfekte tøj og alle de ‘rigtige’ kropsmål der er instruktør. I Energii kan man se ud og komme som man er.”

Hvad er dit mål med din træning?
“Mit primære mål med at gå hos Energii, har helt klart været at blive stærkere i min core.
Jeg har før været en meget aktiv håndboldspiller og samtidig løber hele mit liv og pludselig har jeg fået svært ved begge dele, da mit bækken er blevet skævt.
Min drøm er at jeg for alt i verden gerne vil i gang med at løbe igen, og dét tror jeg at træningen hos Energii kan hjælpe mig med at kunne. Faktisk kan jeg allerede mærke at det har hjulpet, for min kropsholdning og bevisthed er helt anderledes. Så mit mål er at blive stærk i core musklen – at der så er små sidegevinster med på den konto, så som vægttab, muskler masse, toning mv. Er jo blot et plus.”

Supplere du din træning hos Energii med andre former for træning?
“Lige pt. supplerer jeg ikke min træning med andre former for træning, men hen over sommeren vil jeg rigtig gerne begynde at løbe lidt. Det er helt klart mit mål.”

Har du nået dine ovenstående mål?
“Jeg har ikke nået mit mål med træningen endnu, men jeg kan mærke at det går godt fremad med min krop, core og bækken. Men jeg ved også med 100% sikkerhed, at når jeg har nået mit mål, så stopper jeg ikke i Energii, det er simpelthen for fedt!”

Hvad kan Energii Aarhus gøre bedre set fra din side?
“Hvis noget skulle blive bedre vil jeg måske syntes, at der er nogle af holdene, der godt kunne have nogle flere tider. Fx Pilates og Yoga. Jeg syntes det er et rigtig godt alternativ til Reformeren og ERX træning som jeg syntes er fedt, men derudover er jeg rigtig godt tilfreds med sådan som tingene er nu.”

Fra en skala fra 1-10, hvor effektiv er Energii’s træning i forhold til andre træningsformer?
“Jeg vil lægge mig højt på en sådan skala, helt oppe omkring 9-10 stykker. Det lyder måske af meget, men denne træningsform passer perfekt til mig og mit temperament.
Det er helt op til mig selv, om jeg kan mærke at jeg har trænet efter én time. Hver time arbejder man med så mange faktorer, at jeg ikke kan undgå at være øm i kroppen næste dag, er jeg ikke er det 100% min egen skyld. På nuværende tidspunkt kan jeg både se og mærke en forandring på min krop, man kan sige den er ved at blive ommøbleret!”

Hvorfor vil du anbefale andre at starte hos Energii?
“Fordi det bare er den fedeste træning og jeg har aldrig været så begejstret for nogen former for træning i et center før – og jeg har prøvet mange! Det kan slet ikke måles med alle de andre, det er bare så anderledes fedt!”