Vi er stolte over at kunne præsentere en varm og smidig nyhed i Heat It Up salen hos Energii Østerbro.

Heat It Up Yoga

Vi er så heldige at kunne byde en af Danmarks ubetinget allerbedste og mest populære yogainstruktører, Simone Lone, velkommen til Energii-familien.

Simone Lone har undervist i 10 år og bruger personligt yogaen til både at få trænet hele kroppen i en sund alignment, samt at komme ned i gear, stresse af og vende hjem til sig selv. Simone er uddannet indenfor mange forskellige yogasystemer; hatha, vinyasa, hotyoga, børneyoga, yin yoga og restorativ yoga. Det betyder, at hun underviser ud fra en varieret erfaring.

Simones timer er fyldt med en blanding af grounding, meditation, flow, statisk træning og afspænding.

Heat It Up Yoga er for alle – også de, som aldrig har prøvet yoga før.

Timerne er klar i bookingen på Energii Østerbro og kommer til at ligge på følgende dage:

Hver anden tirsdag (i ulige uger) kl.19.15-20.15
Onsdag kl.09.30-10.30
Søndag kl.14.00-15.00

Åbent Hus

Energii FlagVi holder åbent hus for alle nysgerrige upcoming yogafans søndag d. 3/5-2015, fra kl.14.00-16.00 hos Energii Østerbro.

Vi kører hold á 30 minutter, hvor du nemt kan få en fornemmelse for Yoga og for varmen, hvis du ikke har prøvet Heat It Up før.

N.B.: Husk yogamåtte (det er ikke optimalt at låne Energii’s underlag, da de er lidt tykkere end en normal yogamåtte, men vi sælger yogamåtter i receptionen), håndklæde (der passer præcist ud over underlaget for bedre greb – sælges også i receptionen) og ToeSox.

Der er ikke tilmelding til åbent hus. Du skal blot dukke op mellem kl.14.00-16.00, hvor du vil få en smagsprøve på Heat It Up Yoga.
Deltagelse sker efter “først til mølle” princippet.

Vi glæder os til at se dig til Heat It Up Yoga.

Namasté

Energii Yoga