KickAss Reformer

KickAss Reformer hos Energii

Hvad er Reformer?

Reformer-træning foregår på en reformer, som er selve hovedmaskinen indenfor pilatesbaseret modstandstræning. Reformeren består af en glidende vogn, fjedre, stropper og en fodbarre. Modstanden opstår af en kombination af din egen kropsvægt samt reformerens fjedre, så du selv kan tilpasse belastningen.

På timerne træner vi hele kroppen og vi har fokus på core-fokuserende, funktionelle øvelser med høj intensitet. Dette resulterer i en dynamisk og effektiv træning, hvor du vil blive udfordret på din styrke, smidighed, balance, koordination og koncentration. Du vil samtidig opleve, at du vil få lange, slanke og stærke muskler af at træne Reformer.

Hvad er KickAss Reformer?

KickAss Reformer er vores hårdeste time og den er til dig, som er sikker på reformeren og gerne kan, tør og vil arbejde lige dét ekstra for resultaterne.

Timen stiller store krav til både din styrke, vilje og udholdenhed. Pauserne er kortere, vi bruger længere tid i hver øvelse samtidig med, at øvelserne er hårdere og mere udfordrende end på de andre timer. Musikken kører derudaf samtidig med, at instruktøren vil støtte og presse dig så langt du kan – og gerne lige én tand ekstra.

Hvem kan deltage på KickAss Reformer?

For at få det meste ud af timen, vil det være en god idé, hvis du inden du deltager på KickAss Reformer har været på Power Reformer-timer, så du er vant til at træne på Reformeren og klar til at give dit max.

Hvad skal jeg huske?

Du skal være iført træningstøj og sokker på timerne. Vi anbefaler Toe Sox, så du bedre står fast på maskinen. Toe Sox er speciallavede sokker, hvor du har anti-slip dutter under foden samt hver enkelt tå, som forhindrer dig i at glide under træningen. Vi sælger Toe Sox i alle centrene.

Udover det anbefaler vi, at du har vand med, så du kan få noget at drikke under timen. Vi sælger vand i centrene, hvis du glemmer dit eget.

Fordele ved Reformer:

  • Træner hele kroppen

  • Opstrammer og toner din krop

  • Fedtforbrænding

  • Øget styrke

  • Forbedrer din smidighed

  • Forbedrer din kropsholdning

  • Giver overskud

  • Styrker ryggen

  • Vægttab

  • Fysisk og psykisk velvære