Reformer-træning foregår på en reformer, som er selve hovedmaskinen indenfor pilatesbaseret modstandstræning. Reformeren består af en glidende vogn, fjedre, stropper og en fodbarre. Modstanden opstår af en kombination af din egen kropsvægt samt reformerens fjedre, så du selv kan tilpasse belastningen.
På timerne træner vi hele kroppen og vi har fokus på funktionelle øvelser. Dette resulterer i en dynamisk og effektiv træning, hvor du vil blive udfordret på din styrke, smidighed, balance, koordination og koncentration. Du vil samtidig opleve, at du vil få lange, slanke og stærke muskler af at træne Reformer.
På reformeren træner vi i sokker. Du kan sagtens bruge dine egne sokker, men vi anbefaler Toe Sox. Toe Sox er speciallavede sokker, hvor der under foden og hver tå er skridsikre dutter, som forhindrer dig i at glide, når du bevæger dig rundt på reformeren. Vi sælger Toe Sox i alle vores centre.
Udover det anbefaler vi, at du har vand med (kan også købes i receptionen). Træningen skal foregå i træningstøj af hensyn til slid på maskinerne.