CLASSIC REFORMER

Classic Reformer hos Energii

Hvad er Reformer?

Reformer-holdene foregår på en reformer, som er selve hovedmaskinen indenfor pilatesbaseret modstandstræning. Reformeren består af en glidende vogn, fjedre, stropper og en fodbarre. Modstanden opstår af en kombination af din egen kropsvægt samt reformerens fjedre, så du selv kan tilpasse belastningen.

På timerne træner vi hele kroppen og vi har fokus på core-fokuserende, funktionelle øvelser. Dette resulterer i en dynamisk og effektiv træning, hvor du vil blive udfordret på din styrke, smidighed, balance, koordination og koncentration. Du vil samtidig opleve, at du vil få lange, slanke og stærke muskler af at træne Reformer.

Hvad er Classic Reformer?

Classic Reformer er til dig, som har prøvet Reformer-timer før og gerne vil fordybe sig i teknikken. Musikken er mere afdæmpet samtidig med, at tempoet er sat en smule ned i forhold til vores Power Reformer og KickAss Reformer-timer, så alle kan være med.

På timen træner vi hele kroppen igennem med fokus på fordybelse i teknikken og udviklingen af din core-muskulatur (indre mave- og rygmuskler).

Hvem kan deltage på Classic Reformer?

Alle kan deltage på Classic Reformer, da tempoet er sat til, at de fleste kan følge med.

Hvis du aldrig har stiftet bekendtskab med en reformer før, anbefaler vi, at du prøver vores Intro Reformer-time først, for at få en grundig gennemgang af reformeren og dens kunnen. Du kan dog godt møde op til en Classic-time som ny. Fortæl blot instruktøren at du er my , så sørger vi for en god oplevelse gennem instruktion og ved at holde ekstra godt øje med dig.

Hvad skal jeg huske?

Vi anbefaler, at du har Toe Sox på under timen, for at forhindre dig i at glide, når du laver øvelserne og bevæger dig rundt på reformeren. Toe Sox er speciallavede sokker, der har anti-slip dutter på under foden og hver tå, så du bedre kan stå fast.

Toe Sox kan købes i alle vores centre. Du kan alternativt også have dine egne almindelige sokker på.

Udover det skal træningen foregå i træningstøj af hensyn til slid på maskinerne.

Husk også noget vand, så du kan få noget at drikke før, under og efter timen. Vand kan også købes i centrene.

Fordele ved Reformer:

  • Træner hele kroppen

  • Opstrammer og toner din krop

  • Fedtforbrænding

  • Øget styrke

  • Forbedrer din smidighed

  • Forbedrer din kropsholdning

  • Giver overskud

  • Styrker ryggen

  • Vægttab

  • Fysisk og psykisk velvære