Hvad er Pilates Reformertræning?

Reformeren er hovedmaskinen indenfor Pilatesbaseret modstandstræning. Reformeren består af et system af fjedre, stropper, en bevægelig vogn og en fodbarre, der belaster alle kroppens muskler. Modstanden opstår igennem en kombination af din egen kropsvægt og Reformerens fjedre.

Gennem træningen bevæger vognen, kroppen, arme og ben sig, hvilket udfordrer og øger din styrke, smidighed, balance, koordination og koncentration. Der kan laves mange forskellige øvelser på Reformeren, og du vil opleve, at træningen er ganske intens og effektiv.

Reformeren er kendt for at gøre dine muskler lange, slanke, smidige og stærke og dermed fordrer den en atletisk kropsbygning.

Øvelserne foregår både liggende på ryggen, maven, knæene, samt siddende og stående, alt efter niveauet i træningen. Reformeren giver den enkelte mulighed for selv at tilpasse belastningen og selve øvelserne til dennes formåen. Reformertræningen foregår primært på hold, men individuel træning er også en mulighed.

Du kan hvad du vil