Hvad er Heat It Up?

Heat it UpHos Energii på Østerbro og Energii Holte kan du træne Heat It Up. Træningen gennemføres i et rum der er opvarmet til 37 grader. Træningen er meget funktionel og der er derfor stor fokus på at styrke bevægeligheden, smidigheden og styrken i din krop. Varmen er helende og den understøtter træningen ved bl.a. at blødgøre muskler, fremme forbrænding og forbedre din restitution.

Hos mange mennesker skyldes den dårlige form og manglen på en grundlæggende lyst til at træne, bl.a. de mange komplicerede og ineffektive træningsformer. Ofte isoleres de forskellige kropsdele for meget fra hinanden og det medfører en uligevægtig træning og skuffende resultater.
Heat It Up er rendyrket styrke- og udholdenhedstræning, der giver bedre balance, større smidighed og mere kropsbevidsthed.

Træningsmetoderne fra Heat It Up kan med fordel videreføres til al anden slags træning. Der benyttes ofte håndvægte, pilatesring og foamroller til Heat It Up, som er med til at give træningsformen endnu flere variationsmuligheder.

Vi har flere forskellige timer i Heat It Up salen; Heat It Up, Heat It Up Mobility/Stretch, Heat It Up TRX og Hot Yoga. Læs om de forskellige timer her.

Hvad er Heat It Up TRX?

Heat It Up Functional TRX er en træningsform som igennem simpel, men meget effektiv kropsvægtstræning styrker hele bevægeapparatet. Træningen tager udgangspunkt i øvelser, som inddrager din balance, styrke, mobilitet, smidighed, udholdenhed og ikke mindst din corestyrke, som helt sikkert vil blive sat på en prøve i de 60 minutter træningen varer.

I Heat It Up Functional TRX vil du stifte bekendtskab med to loftophængte stropper, som er udgangspunktet for denne time. Stropperne giver dig mulighed for, at udnytte din egen kropsvægt som belastning og du vil samtidigt opleve, hvor meget din krop er i stand til at udvikle sig ved, at anvende 2 simple stropper.

Heat It Up Functional TRX er en Navy SEAL inspireret træningsform, som alle vil få stor glæde af, da den kombinerer rå styrketræning, balance og smidighed igennem et højintensivt træningspas i vores elskede infravarme.

Velkommen til Heat It Up Functional TRX!

Husk

Husk at medbringe håndklæde og sox – disse er obligatoriske for at kunne deltage i træningen.
(Du kan købe det hele i receptionen, hvor vi dog kun tager imod dankort.)